Onsdag den 1. februar kan du møde en af Danmarks modigste kunstnere, når forfatter, dramatiker og billedkunstner Tomas Lagermand Lundme besøger biblioteket i Holstebro.
Han insisterer på at skildre det svære i livet. Tvivl, angst, seksualitet, ensomhed og stor, urolig kærlighed er nogle af de altid aktuelle og menneskelige emner, der går igen i hans romaner og digte.
I 2022 udgav han ’Ildfugle på Tycho Brahes Allé’ og ’Du må ikke blive væk’.
Forfatterlinjen fra Dansk Talentakademi og Holstebro Bibliotek samarbejder om at præsentere danske forfattere i Holstebro. I løbet af foråret kan du opleve to forfattere fortælle om deres bøger, inspirationskilder og livet som forfatter.
Du kan hente gratis billetter til arrangementet her.
Arrangører: Forfatterlinjen - Dansk Talentakademi og Holstebro Bibliotek
Tid: Onsdag den 1. februar – kl. 19.00
Sted: Holstebro Bibliotek, Lillesalen
Pris: Gratis