Nu vender tilflytterfesten stærkt tilbage

Profilbillede
dato

De sidste par år med corona har gjort at Holstebro Kommune først nu vender tilbage med at invitere tilflyttere til velkomstfest i Musikteatret Holstebro.

De mange tilflyttere skal i år til fest d. 4. maj, og dem der blev ”snydt” sidste år vil selvfølgelig også blive inviteret.

Holstebro Kommune glæder sig til at se de mange nye borgere og servere god mad og underholdning samt ikke at forglemme, hvad byen har af muligheder. Ikke mindst indenfor oplevelser og fritidsmuligheder.

Der er hele 3850 tilflyttere til kommunen i 2020 og 2021, og de vil alle modtage en indbydelse til tilflytterfesten en gang i april. Men sæt allerede nu et kryds i kalenderen.

Velkomstgave fra Holstebro Kommune

Selvom corona ikke har gjort det muligt at holde fest har tilflytterne stadig fået en postkort-hilsen fra Holstebro Kommune og med den i hånden, har de kunne hente en velkomstgave i Borgerservice.

Velkomstgaven består blandt andet af forskellige rabatter, information og gratis adgang til oplevelser i kommunens idræts-, handels- og kulturliv. Det er noget tilflytterne især kan få glæde af nu, når stort set alle corona-restriktionerne er blevet ophævet.

Se og hør her, hvad tilflytterne siger om at flytte til Holstebro.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook