Tirsdag den 8. oktober 2024 inviterer Plexus i Holstebro til en spændende aften med ergoterapeut Charlotte Andersen. Her vil deltagerne få indsigt i interoception, kroppens ottende sansesystem, og dens betydning for vores evne til at mærke, forstå og tolke signaler fra kroppen.
Interoception er evnen til at genkende de stimuli og følelser, som vores krop sender os. Det er vores ottende sansesystem, som sanser og sender signaler til hjernen, der bliver bearbejdet, hvorefter vi handler på det. Alt afhængig af trivsel og belastningsgrad.
Har du for eksempel nogensinde mærket dit hjerte banke, din mave knurre eller dine øjne blive tunge? Har du eller dit barn svært ved selvregulering? Reagerer du hensigtsmæssigt på dine følelser? Har du problemer med kost og søvn? Er du over- eller underfølsom og udviser manglende reaktion på smerte, temperaturer eller andre stimuli? Har du svært ved at forstå og tolke dine egne følelser og ikke mindst andres følelsesmæssige tilstand?
Forstå kroppens signaler
Interoception er vores skjulte sans og den har betydning for vores evne til at mærke, forstå og tolke signaler og sansninger fra kroppen. Denne sans har stor betydning for os i nærmest alle aspekter af vores liv, både når det handler om opfyldelse af fysiske behov, selvregulering og sociale relationer.
En aften med Charlotte Andersen
Ergoterapeut Charlotte Andersen har, med egne ord, nørdet lidt i emnet, og vil denne aften give os et indblik i, hvor stor betydning denne sans har for os. Oplægget henvender sig både til fagfolk, personer med autisme samt pårørende.
Praktisk information
Dato: Tirsdag den 8. oktober 2024
Tid: Kl. 17.00-21.00
Sted: Plexus, Idomlundvej 23A, 7500 Holstebro
Entré: 50 kr. for medlemmer af Autisme Foreningen, 100 kr. for ikke-medlemmer
Pris pr. person inkl. en sandwich, øl eller sodavand, kaffe/the med kage
Tilmelding: Via Place2book senest den 1. oktober 2024
Vi glæder os til at se jer til en spændende og oplysende aften.
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her
Oplev oplæg om interoception med Charlotte Andersen
Kilde: Kultunaut