Stort projekt stoppes af Danmarks Naturfredningsforening

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

Danmarks Naturfredningsforening har klaget over det store klimatilpasningsprojekt, der ellers skulle beskytte Holstebro by mod de massive vandmasser der kommer fra Storå.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening betyder at projektet stopper og bliver forsinket i mindst et år, imens at klagen behandles.

Det er den lange ventetid i ankenævnet der gør, at det ikke er muligt at komme i gang i mindst et år.

Det store klimatilpasningsprojekt der kom på plads før sommerferien, skulle ellers sikre 750 ejendomme og værdier for over 4 mia. kr. i Holstebro midtby.

Danmarks Naturfredningsforening begrunder deres klage med at projektet, vil påvirke naturen i ådalen med ”en konstant og markant trussel imod biologisk høj kvalitet i Storådalen opstrøms motorvejen”.

Yderligere mener Danmarks Naturfredningsforening at problemet kan løses, ved at oversvømme lavbundsområderne.

Holstebro Kommune fastholder at løsningsforslaget er urealistisk

At projektet vil påvirke Ådalen har Holstebro Kommune ikke lagt skjul på, men har omvendt også dokumenteret at det vil være en påvirkning af begrænset omfang.

Derudover har de tilvejebragt ny natur for at kompensere de forandringer projektet medfører.

Danmarks Naturfredningsforenings løsning har været undersøgt og dokumenteret som urealistisk ved flere lejligheder.

Holstebro Kommune er af den mening, at deres løsning tager hensyn til både natur, vandløb og kulturarv.  

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook