VW & Retro Museum i Ulfborg holder åbent onsdag, skærtorsdag, langfredag, påskesøndag og 2. påskedag fra 10.00-16.00
Hvis du ikke ved, hvad du skal bruge påskedagene på, så kan det være, at du skal slå et smut forbi VW & Retro Museum i Ulfborg, der holder ekstraordinært åbent i påsken.
VW & Retro Museum er et familiemuseum i det vestjyske, som garanterer minder fra 'de gode gamle dage' – her er alt, hvad hjertet begærer inden for VW biler og tilbehør, samt en stor retrosamling fra 1950'erne til 1980'erne.
For at fuldende en familietur tilbage i tiden, er der naturligvis mulighed for at nyde en medbragt madkurv eller køb af kaffe og kage med mere i museets hyggelige café.
Der vil også være en lille ekstra ting til børnene, hvis de kan finde den...
Det er desuden tilladt at have hund med på museet – blot den er i snor.
Du kan se og læse mere på museets hjemmeside her.
Entrepriser*
Voksne: 85 kr.
Børn 6-13 år: 35 kr.
* Inkl. depositum på 10 kr.
Sted
Industriarealet 10-12
6990 Ulfborg