USA-foredrag på Holstebro Museum: Fortiden og nutidens kulturkampe

dato

Onsdag den 6. november 2024 inviterer Holstebro Museum til et spændende USA-foredrag, der i anledning af det amerikanske præsidentvalg dykker ned i sammenhængen mellem Den Amerikanske Borgerkrig og landets nuværende kulturkampe.

Foredraget på Holstebro Museum tager udgangspunkt i podcasten "Borgerkrigens ekko", som tager lytterne med på et 3000 kilometer langt roadtrip til både gamle og nye amerikanske slagmarker. Her opsøger antropolog Mads Daugbjerg, historiker Mads Thernøe og journalist Susanna Sommer nutidens ekkoer og slagskygger fra Den Amerikanske Borgerkrig for at undersøge dens relevans i dag.

USA-tema i anledning af valg

I anledning af det amerikanske præsidentvalg den 5. november 2024, inviterer foredraget deltagerne til at reflektere over, hvad det vil sige at være amerikaner i dag. Det handler om store spørgsmål som race, lighed, frihed, og brugen af vold og våben, og hvordan fortidens konflikter stadig kaster skygger over nutiden.

Tag med på en rejse fra Nord til Syd i USA, hvor fortiden ikke blot er en historisk begivenhed, men noget, der konstant genopføres og kæmpes om i nutiden. Oplev, hvordan historien fortsat bliver genfortolket og debatteret i det offentlige rum og i den amerikanske bevidsthed.

Under foredraget vil der være en pause, hvor deltagerne kan købe kaffe og kage i Museumscaféen. Husk at bestille inden foredraget går i gang.

Praktisk information
Dato: Onsdag 6. november 2024
Tid: Kl. 19:00-21:30
Sted: Folkesalen, Holstebro Museum, Museumsvej 2B, 7500 Holstebro
Entré: 50 kr. pr. person, gratis for medlemmer af Holstebro Museumsforening
Billetter: Kan købes online



Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her
Kilde: Kultunaut

Seneste på facebook