Verdenskendte Herman’s Hermits fejrer 60 års jubilæum på scenen i Lystanlægget den 7. august

Tombola Band
Profilbillede
dato

Kulturperlens onsdagsarragementer fejrer 25 års jubilæum, Stig og Bamses Venner fejrer 10 års jubilæum hos os, Johnny Logan har også besøgt os i 10 år nu, og sidst men ikke mindst fejrer vi også Herman’s Hermits 60 års scenejubilæum i år, fortæller Kulturperlens formand, Poul Hornshøj.

Træd ind i tidsmaskinen og tag med på en rejse gennem Hermans Hermits' enestående karriere, der strækker sig fra 60'erne og op til nu. Siden deres spæde start i Manchester i april 1964 har Hermans Hermits leveret 23 hitsingler, 10 albums, der har solgt over 80 millioner eksemplarer, multi-million streams og downloads samt enormt succesfulde turnéer i Storbritannien, Amerika, Australien, Europa og resten af verden, rangerer de stadig som en af de mest succesrige populære bands, Storbritannien nogensinde har produceret.

Hermans Hermits evner at appellere til et bredt publikum, både voksne, der mindes 60'erne, og nye fans, der hopper med på den vedvarende bølge. Der er garanti for en fuldendt oplevelse for alle.

Bandet leverer en showoplevelse i verdensklasse med en energisk og dynamisk scenepræstation samt solid musikalsk dygtighed, hvor de "Golden Oldies" stadig udgør en betydelig del af showet. Hvem kan modstå trangen til at synge med på de nostalgiske numre som "No Milk Today" og "Mrs. Brown You've Got A Lovely Daughter”?


Foto: Herman's Hermits

Ud over hitlistesucces har Herman's Hermits medvirket i tre film og optrådt utallige gange på tv-shows over hele verden, herunder "The Royal Variety Performance" og hele fem gange på "The Ed Sullivan Show" i USA. Alt dette har bidraget til Hermans Hermits' lange levetid og fortsatte succes.

Eneste medlem fra 1964 er trommeslageren Barry Whitwam, mens de øvrige er på Keyboards og vokal: Tony Hancox, Guitar og vokal: John Summerton og- Bas og hovedvokal: Jamie Thurston

Inden bandet går på scenen får vi de velkendte musikere fra Skåne, Tombola Band, som i mange år har været vores husorkester, siger Poul Hornshøj. De er egentligt stoppet med at spile, men vi fik dem overtalt til et besøg her i jubilæumsåret. De kan spille alle slags musik, så denne aften venter vi rigtig mange gæster under bøgetræerne i Lystanlægget, slutter formanden.


Kulturperlens onsdagskoncerter 2024

Kilde: Redaktionen
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook