Verdensmålsugen på Slagteriet kommer snart

Verdensmålsgavlen¨"Den Hængende Have" indvies 3. september på Slagteriet i Holstebro. (Foto: Slagteriet S/I)
Profilbillede
dato

Verdensmålsgavlen “Den Hængende Have” er en del af det regionale projekt Verdensmålsgavlene 17gavle.dk, hvor FNs 17 verdensmål fortolkes som kunstværker på mure i 17 byer. Kunstprojektet er et samarbejde mellem 9 kommuner og 17 byer i Region Midtjylland.

I Holstebro blev Slagteriet udvalgt til lokationen for gavlværket, og kunstnerduoen Jens & Morten vandt konkurrencen om at udsmykke gavlen. Gavlværket er udformet med udgangspunkt i verdensmål nummer 12 – Ansvarligt forbrug og produktion.

Som optakt til indvielsen lørdag den 3. september kl. 14.00, sætter Slagteriet i ugen op til fokus på verdensmål gennem forskellige aktiviteter:

30/8: Plastik – byg din egen skulptur
Genanvendte plastikprodukter bliver til kunst i Slagteriets værksteder.

31/8: Loop Hub - Fra spild til profit
Erhvervsarrangement i iværksættermiljøet Loop Hub (det tidligere Bropas) om cirkulær økonomi.

1/9: Let’s Meat – ART
Vegansk gourmetmiddag v/Støberiet og kunstsalon med de to kunstnere Veronica Rigét og Matti Sumari, der skaber skulpturelle værker af forgængelige og genanvendelige materialer.

2/9: Monster Mekanik-Værksted
Døde dukker og bamser får nyt liv og genopstår som monstre i Slagteriets værksteder.

3/9: Åbent Slagteri
På selve dagen vil der fra 12-16 ligeledes være en lang række aktiviteter i samarbejde med Slagteriets aktører og eksterne såsom Nomi4s og Repair Café.

  • 12.00-16.00: Kom indenfor og mød Slagteriets aktører
  • 12.00-16.00: Forskellige aktiviteter, quizzer, og QR løb omkring affaldssortering ved Nomi4s (både for børn, unge og voksne)
  • 12.00-14.00: Deltag i den spændende workshop Vi vasker planterne frem, når vi dekorerer Slagteriets facade ved verdensmålsgavlen
  • 12.00-14.00: Få repareret dine ting ved Repair Café
  • 14.00-15.00: Indvielse af Verdensmålsgavlen “Den Hængende Have” på Slagteriet
  • 16.00: Tak for nu og på gensyn

Ved indvielsen kl. 14 kan man møde kunstnerne Jens & Morten, og der vil bl.a. være taler ved Slagteriets formand Dorte-Pia Ravnsbæk, Maj Britt Rosenmeyer Olsen fra Holstebro Udvikling, samt en repræsentant for Verdensmålsgavlene 17gavle.dk.

Læs mere om Holstebros nye Verdensmålsgavl

Tak til
Verdensmålsgavlen “Den Hængende Have” er støttet af Svend Aage Hasles Legat, Slagteriet, Holstebro Kommune, Den Jyske Kunstfond, Region Midtjylland og Kulturlaboratoriet.

Kilde: Holstebro Kommune // Slagteriet S/I
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.
Flere artikler